Jeg har tidligere skrevet om amning, både det at amme i medgang og modgang og at gøre det for egen vindings skyld. Nu er Malthe imellemtiden blevet 16 måneder og amningen fylder stadigvæk meget. For meget. Jeg kan mærke at min kvote af søvnrationer er opbrugt og det er tid til at skære ned på amninger.
Min tanke var, at jeg ville starte afvænning fra natamning imorgen når han er 16 måneder, men lige før jul sagde min mavefornemmelse mig at det var tid. Vi holder en relativ lang juleferie hvilket virkede som det helt rigtige tidspunkt at trappe ned på amningerne fordi ingen af os skal noget andet end det vi har lyst og der derfor er plads til at være lidt ekstra træt i løbet af dagen.
Jeg elsker fortsat at amme. Stik imod min forventning. Jeg havde aldrig forestillet mig at amme et barn der både går, løber og selv siger til når han vil have en tår mælk, men det gør og jeg det føltes helt naturligt. Jeg ammer aldrig offentligt fordi jeg er klar over det kan støde andre. Til gengæld har jeg ikke problemer med at vise billeder af min søn der ammer fordi dem som ser det har valgt at følge med hos mig (og tusind tak for det). Og netop fordi jeg elsker det bånd der opstår når jeg ammer Malthe og den ro jeg kan give ham på et splitsekund, har jeg været enormt meget i tvivl om hvornår det var tid til at skære ned på amningerne.
En dag i december læste jeg et opslag på Instagram fra skønne Martinna hvor hun beskriver hvordan hun har håndteret afvænningen og dér gik det op for mig, at det ikke nødvendigvis behøvede at være Troels der tog en “kold tyrker” med Malthe. Det behøvede ikke være “enten eller” som jeg ellers havde forestillet mig og pludselig var beslutningen ikke så svær; det var tid. Jeg har virkelig brug for mere sammenhængende søvn og Malthe kan sagtens få tryghed på andre måder end ved brystet.
Det har været hårdt, men jeg tog de første dage alene. Holdt ham i mine arme, vuggede ham, kyssede ham og lod ham rase ud hos mig. Og det gik alt i alt okay og hurtigt gik jeg fra at amme klokken 18, 19, 21, 23, 01, 03, 05 og 06 til at amme klokken 19, 03, 05 0g 06. Det gav mig lynhurtigt et andet overskud, især fordi Troels hjalp indtil klokken 03. Pludselig kunne jeg trække på ham – fordi jeg gav ham lov.
Nu er vi nået dertil hvor Troels også putter flere aftener og selvom Malthe ikke er helt tilfreds, falder han hurtigt til ro. Og flere aftener sover han også hurtigere end når jeg putter ham. Jeg har de sidste uger tænkt at det blot skulle være en afvænning af natamning og ikke et fuldt ammestop og det har hjulpet på beslutningen. At vi begge fortsat fik det bedste af to verdener. Derfor gjorde det også en smule ondt i hjertet da han her til aften ikke spurgte efter en tår babs og ovenikøbet sagde “æh-æh” (nej) da jeg spurgte. Fordi hvad nu hvis den sidste amning var imorges uden jeg vidste det? Pludselig mærker jeg at jeg er mere end klar til nattesøvn, men endnu ikke er helt klar til at amningen skal være definitivt slut.
Da jeg ammede ham nytårsaften inden han skulle i seng var jeg godt klar over at risikoen var der. At jeg ikke kan styre showet alene og med en afvænning kan følge et totalt ammestop fordi han selv mister interessen. Og selvom jeg har tænkt tanken, håber jeg nu alligevel at få nogle flere (aften)amninger inden det er helt slut.
Skriv en kommentar