Alt imens Troels og jeg syntes der sker enormt meget i vores liv, sker der ligeså meget og muligvis endnu mere i Magnus’ liv. Ikke nok med, at han har flyttet adresse, han har også flyttet dagpleje. Og hvordan er det så gået? Hvordan har han tacklet at blive revet ud sine vante rammer og flyttet til noget nyt og helt andet?
Fint. Eller, det er løgn. Det er faktisk ikke gået fint, det er gået fantastisk. I virkeligheden er det gået så godt, at jeg vil våge den påstand, at Magnus ikke har samme opfattelse af flytningen som vi har. Han er langt fra ligeså kuldrede som vi er og han syntes bare det er mega fedt, at få køer i “haven”, vindruer i drivhuset og mere plads, at boltre sig på. Det eneste han (tilsyneladende) har bidt mærke i er, at hans Mor og Far stadig er ved hans side og så er han glad.
Magnus startede i sin nye dagplejemor i mandags. Troels, dagplejemoren og jeg havde på forhånd lagt en køreplan; kort indkøring og hurtigt farvel. Ikke noget med lange afskedsseancer og løfter om, at vi henter ham så hurtigt vi kan, for selvfølgelig gør vi det. Det er ikke noget vi praktisere, at gøre opmærksom på hver eneste morgen. Lige netop derfor, ramte denne klumme ret præcist vores morgen-ritualer; få sagt farvel og så afsted.
Med en kort køreplan, som var fuldstændig åben for justeringer alt efter Magnus’ behov endte hans indkøring med, at se således ud:
– Mandag: Lege en times tid sammen. Lege 45 minutter minutter alene. Lege lidt mere sammen inden vi kørte hjem igen. Den eneste utilfredshed Magnus havde var, at han ikke var færdig med alt det nye legetøj.
– Tirsdag: Aflevere, kort farvel. Blev hentet da han havde spist frokost
– Onsdag: Aflevere, kort farvel. Blev hentet da han havde sovet til middag.
– Torsdag og fredag: Almindelig dag
Vi har haft enkelte betænkeligheder ved valget af vores nye dagplejemor. Ingen af dem har drejet sig om hendes person, tværtimod, men hun er nyopstartet privat dagpleje og Magnus er hendes første barn. Ergo starter han ud uden legekammerater og dét har vi tænkt en del over, men uden at have nogle alternativer indenfor en rimelig kørselsdistance. Så vi har taget den positive kasket på og er blevet enige om, at ekstra omsorg og rolige omgivelser er en god start for Magnus og at der helt sikkert kommer flere børn snart (og det gør der – heldigvis!).
Jeg siger ikke, at den måde vi har valgt fungerer for alle. Vi kigger på Magnus, lytter til ham og træffer vores valg udfra det vi ser og mærker. For ham fungerer det allerbedst når han må løbe ind og lege imens han vinker uden at se tilbage. Og netop den opførsel fortæller os, at han er tryg og tilfreds.
Nu hvor hans første uge er gået over al forventning og vi ved, at der starter to andre børn indenfor de næste par uger slapper vi fuldstændig af. Vi har truffet det helt rigtige valg for os, for Magnus og fulgt vores drømme.
Hvordan er jeres afleverings-ritualer? Og er jeres indkøring gået godt eller skidt?
Skriv en kommentar