Indeholder reklamelinks (markeret med *)

En rigtig lækker karklud til køkkenet eller som ansigtsklud på badeværelset. Den er lavet i et mønster der er god til begyndere og så har jeg brugt noget rigtig lækkert bambusgarn som er både blødt, shiny og har nogle gode egenskaber.
Alternativer til det anvendte garn
Jeg har brugt det lækre og lidt tykkere Hjertegarn Bommix Bamboo* men du kan også bruge to tråde Hjertegarn Blend Bamboo* . Hvis du er mere til at arbejde med bomuldsgarn og bedre kan lide dets egenskaber kan du både bruge to tråde 8/4 bomuldsgarn eller Drops Paris* som er en 8/8 kvalitet. Vær opmærksom på at mængden ikke vil stemme med opskriften og du skal bruge den hæklenål der passer til garnet.
Flere hæklede klude og rondeller

Du kan finde flere hæklede klude lige her.
I samme kategori finder du også hæklede rondeller som er et godt alternativ til almindelige vatrondeller og en nem hæklet vaskepose som også kan bruges til opbevaring. Alt sammen gode små og hurtige projekter 🙂
HÆKLET KARKLUD – TANGLED (27 x 27 CM)
Copyright: Opskriften er kun til privat brug. Du må ikke sælge, kopiere eller på anden måde helt eller delvist gengive ordlyden i opskriften. Du må meget gerne fremvise dine kreationer og henvise til www.rikkelyngholm.com eller min Instagramprofil @rikkelyngholm
Hæklenål/Teknikker
- Lm = luftmaske
- Fm = fastmaske
- Hl-st = halvstangmaske
- St = stangmaske
- Hl-st-bl = halvstangmaske i 3. loop fra halvstangmaske
- Db-st = Dobbeltstangmaske
Garnforbrug (bambusgarn)
- 75 gram Hjertegarn Bommix Bamboo* (Navy (Farve 6970))
Hækleopskrift
- Hæklemaskerhl-st-bl = når du har lavet en halvstangmaske, ligger der en loop/løkke på bagsiden – det er i denne lopp/løkke du skal lave din hl-st når der står “hl-st-bl”
- *-* betyder gentag det der står imellem *-*"-" betyder, det der står skrevet mellem "-" hækles i én maske
- 1. Lav 41 fm
- 2. start i 3. maske fra nålen: * "1 fm, 1 lm, 1 fm", spring 1 lm over * x 18, spring 1 lm over, 1 fm i sidste maske, vend
- 3-43. 2 lm, spring første 2 fm over, * "1 fm, 1 lm, 1 fm i luftmaske fra forrige række ", spring fm over * x 18, 1 fm i 2. luftmaske fra forrige rækkes start, vend
- 44. 2 lm, spring første 2 fm over, * "1 fm, 1 lm, 1 fm i luftmaske fra forrige række ", spring fm over * x 18, 1 fm i 2. luftmaske fra forrige rækkes start
- 45. hl-st hele vejen rundt om kluden (44-39-44-39 masker)– på den sidste side (række 44) laves kun hl-st i fm. Lm springes over (166)
- 46. hl-st-bl hele vejen rundt – i hjørnerne laves 2 hl-st-bl i hver (170)
- 47. *1 fm, 1 st, 1 db-st, 1 st, 1 fm* x 34. Luk af
