Da jeg var ung, sådan rigtig ung, drømte jeg om to børn. En pige og en dreng. Præcis som min lillebror og jeg. Det virkede så perfekt med en af hver og det var dét jeg kendte til.
Da jeg blev gravid første gang sagde min mavefornemmelse, at det var en dreng. Så overraskelsen var ikke stor da “tappen” viste sig på skærmen til scanningen. Jeg var lykkelig for min raske dreng der voksede i maven. Og da han kom til verden var han fuldstændig perfekt! Jeg elskede ham fra første sekund.
Da jeg blev gravid igen sagde min mavefornemmelse, at det var en pige. Jeg ønskede en pige. Nu havde jeg fået den lækreste dreng og manglede nu min pige for min “perfekte” blanding af kønnene. Det var ikke en hemmelighed, at jeg ønskede mig en pige. Jeg drømte om det forhold jeg har til min egen mor og til muligheden for, at blive mormor.
Da vi var til en tidlig kønsscanning (fordi jeg var pisse nysgerrig!) anede jeg ikke hvordan jeg ville reagere hvis det viste sig ikke at være en pige. Alt i mig sagde det var en pige – ikke mindst min “pigedrøm”. Hun scannede og hurtigt dukkede en tap op på skærmen. Det var en lille dreng. Det var min lille dreng. Det var endnu et kærlighedsbarn.
Helt ærligt, så havde jeg faktisk troet jeg ville blive en smule skuffet hvis det viste sig, at være en dreng, men skuffelsen udeblev. Jeg kender mig selv så godt og går benhårdt efter mine drømme. Bare ikke på dette punkt. Det var ude af mine hænder og lige der på briksen handlede det pludselig om, at alt så fint ud. Der var liv og der var udvikling.
Nu er jeg så drengemor og jeg elsker det. Jeg er så taknemmelig for mit liv og mine børn, at jeg skal tøjle mig selv når jeg får kommentaren “Så skal i da bare en 3’er, så i kan få en pige”. Jeg bliver så irriteret fordi kommentaren antyder, at jeg tabte lotteriet. At der ikke er balance i livet uden børn af begge køn.
Det som for alvor har fået mig til, helt inderst inde og helt oprigtigt, at elske min titel som drengemor, er min svigermor. Troels’ mor. Drengenes Farmor. Hun har i dén grad vist mig, at båndet til dine børn og børnbørn ikke afhænger af dreng/pige. Det handler om engagement, om ikke at ville “nøjedes” med at være Farmor og om at knuselske sine børn og børnebørn.
Så jeg drømmer ikke om flere børn og jeg savner ikke en pige i hjemmet. Jeg er taknemmelig for mine to sunde, raske og ekstremt kærlige drenge. De passer helt perfekt til mig og jeg passer helt perfekt til dem.
