Der sker noget hele tiden hos os. Indtil nu går det (meste) i den rigtige retning og jeg er vild med det! Inden vi ser os om starter vi et nyt stort og dejligt kapitel i vores liv. Et liv fyldt med plads og dejlige omgivelser til både 2 og 4 benede.
- Idag er en virkelig god mandag. Jeg har netop modtaget et billede af en lastbil der hælder beton ind i vores hus
- Jeg håber de kan sætte vinduet på plads i eftermiddag. Det var åbenbart nødvendigt, at skære det ud så beton-røret kunne komme ind. Jeg blander mig udenom
- På onsdag har vi et gulv vi kan gå på!
- Vi har store trappeproblemer. Dem vi kan få er grimme og dem jeg forelsker mig i er både dyre og kræver et større hul i loftet
- Troels går hjemmefra hvis jeg beder om endnu en stor ændring på huset. Så det bliver nok ikke drømmetrappen
- Jeg har aldrig tidligere lagt mærke til trapper og vidste ikke der fandtes “drømme trapper”
- Magnus har sovet hele natten uden opvågning og kaldte først på sin far klokken 06.45
- Jeg har igen mistet 1. pladsen, hvorfor han ikke kaldte på mig
- Vi har i weekenden flyttet en del fra vores nuværende hus ud i det nye og det var mærkeligt. Nu bliver det virkelig virkeligt, at vi snart flytter
- Der er (åbenbart) cirka 2 uger til vi er flyttet
- Det betyder Magnus snart skal sige farvel til dagplejemor og venner. Det gør lidt ondt
- Vi bør snart droppe punkt-punkt planlægningen og lægge en komplet plan for både flytning og renovering
- Jeg mistænker, at jeg trives bedst i kaos. Så der kommer sikkert ingen plan
- Vores hus har endnu ikke et navn. Jeg er gået på jagt i lokalarkiverne – det ville være sejt hvis det engang har heddet noget vi kan genoplive
- På tirsdag skal Troels ud og kigge på får. Jo, jo vi prioriterer får midt i renovering
- Jeg har taget en stor beslutning. Jeg skal have en piercing. Igår bildte jeg min mor ind, at det var i brystvorten. Hun blev meget stille. I virkeligheden er det i øret, en daith piercing mod migræne
- Jeg over kraftigt pandekager til frokost. Der er fordele ved, at arbejde hjemme. Især fordi Troels ikke er her til, at stoppe mig
Skriv en kommentar