Idag er det ét år siden Malthe kom til verden, hjemme i vores spisestue. Det er så vildt, at jeg ikke længere har en baby i huset – og at jeg aldrig får det igen. Mine følelser er enormt blandede omkring det, men den historie får i en anden dag. Da Magnus blev 1 år, skrev jeg ham et brev. Idag får Malthe sit eget.
Kære Malthe, min lille fis
Tillykke med din 1 års fødselsdag. Ét år. Det lyder af så lidt, men det rummer så ufattelig meget. Det er på mange måder en virkelig særlig milepæl idag og for dig er det blot en mandag. Det er det alder kan; give vidt forskelligt syn på samme oplevelse.
Da jeg igår fortalte Magnus, at det var din sidste dag som baby spurgte han forvirret “Men hvor skal han så hen?!”. Du skal selvfølgelig ingen steder, men alene tanken fik din storebror til at blive trist og jeg forstår ham godt. Selvom du er så lille, fylder dit væsen så enormt meget. Du griner så ægte, at vi andre griner med og du er så umiddelbar, at du er umulig ikke at elske.
Jeg har lært så ufattelig meget det sidste år og du har været årsagen til det meste. Jeg har lært at mit hjerte kan rumme kærlighed i så store mængder jeg ikke troede det muligt. Jeg har lært, at tro på mig selv og jeg hviler nu for alvor i min rolle som Mor. Jeg har lært, at kaffe er nødvendigt og sammenhængende søvn ikke er en selvfølgelig. Og så har jeg lært, at kærlighed ved første blik kan opleves mere en én gang.
Du har definitivt gjort mig til drengemor og vist mig, at intet andet i verden ville være rigtigt for mig. Egentlig vil jeg gerne sige tak. Tak fordi du kom til verden og berigede mit liv på en helt ny måde. Tak fordi du viser os så meget kærlighed hver eneste dag og tak fordi du har givet mig lov til at vokse med dig. Du har gjort mig en til en bedre version af mig selv og for det er jeg dig evig taknemmelig.
Malthe, min lille fis. Jeg elsker dig mere end du aner og jeg glæder mig til at elske dig resten af mit liv <3
Masser af kys & kram fra din Mor
